Om David

David Jano (f. 1985) er ekspert i Israel og Mellemøsten. Som 26-årig færdiggjorde han sin uddannelse som cand.mag. i Moderne Mellemøststudier fra Syddansk Universitet. Han har desuden en BA i Historie fra Københavns Universitet og har ydermere læst på University of Haifa i Israel.

Siden 2012 er han blevet interviewet om Israel og Mellemøsten til en lang række danske og israelske medier, så som DR2, TV2NEWS, DR P1, Radio 24/7, BT, Berlingske, Ekstra Bladet, Politiken, Yedioth Ahronoth, Channel 10 (Israel) og Times of Israel.

David har skrevet som fast blogger for Jyllands-Posten og skriver stadig for religion.dk, som er drevet af Kristeligt Dagblad. Han har også skrevet fast for nyhedsmediet RÆSON og underviser om Israel og Mellemøsten på Folkeuniversitetet i København. I 2015 udgav han bogen “Israel 1948-2015″ på Forlaget Frydenlund. Bogen er solgt i mere end 500 eksemplarer. I 2016 var han med på det kreative hold bag “Copenhagen Jewish Film Festival”.

Du kan booke David Jano til et foredrag eller til at skrive en artikel til din publikation.
Relevante jobtilbud modtages også.

På denne hjemmeside kan du samtidig læse David Jano blogge om aktuelle politiske emner i Israel og Mellemøsten.Du kan også følge med på den tilhørende Facebookside.

Se endelig også links til artikler publiceret i danske og internationale medier.