Har Israel mistet støtten fra Europa?

2.01.2013
|
0 Comments
||

Der er blevet skrevet og talt meget om afstemningen i FNs generalforsamling den 29. november 2012. Her blev det med overvældende flertal vedtaget, at opgradere Palæstinas status i FN. Siden har Israel og palæstinenserne blot bevæget sig endnu længere væk fra hinanden, men alle afventer lige nu udfaldet af det kommende israelske valg. Noget af det afstemningen derimod også afslørede, var hvor dårligt Israels forhold til omverdenen er blevet under den nuværende Netanyahu-regering. Det var kun 9 lande der stemte imod FN-afstemningen, hvoraf kun USA, Canada og Tjekkiet var stater af en vis status. Tjekkerne var de eneste fra EU, hvor mange lande stemte for eller undlod at stemme. Har Israel endegyldigt mistet støtten fra Europa?
 
Under Nikolas Sarkozys styre i Frankrig, var franskmændene en vægtig modstander af at opgradere palæstinensernes status i FN. Derfor stemte Frankrig i sin tid også imod, da Palæstina fik opgraderet sin status i UNESCO, en organisation der ellers har hovedsæde i Paris. I USA valgte man at tilbageholde sin årlige støtte på 80 millioner Dollar til UNESCO, da amerikanerne ikke mener at løsningen på en fred mellem Israel og palæstinenserne skal findes i FN. I Frankrig har man siden Sarkozy fået en ny præsident, socialisten Francois Hollande. Den nye franske præsident lod sig ikke påvirke af at USA straffede UNESCO, men valgte derimod som det første EU-land at støtte Mahmoud Abbas i opgraderingen af palæstinensernes status. Hollande har flere gange gjort det klart, at man er skarp modstander af israelske bosættelser, hvilket er en mærkesag for den franske regering. Den nuværende franske udenrigsminister Laurent Fabius udtalte så sent som i december, at bosættelser er den primære forhindring for en fred baseret på en permanent to-statsløsning. Hollandes støtte til palæstinenserne var dog ekstra overraskende, da Paris og Israel ellers har arbejdet tæt sammen i de seneste år for at forhindre den stigende antisemitisme i Frankrig. Da Frankrig havde bekendt kulør og Tyskland samtidig meldte sig ud af afstemningen, fulgte mange andre europæiske lande i Frankrigs fodspor.
 
At Tjekkiet som det eneste land stemte imod Abbas’ planer kom ikke som den store overraskelse. Den toneangivende israelske avis Haaretz har tidligere udråbt den tjekkiske udenrigsminister Karel Schwarzenberg til den ”Zionistiske Prins”, efter dennes ubetingede støtte til Israel gennem mange år. At han alligevel gik imod konsensus i EU, noget hverken Danmark eller andre lande gjorde, er selvfølgelig tankevækkende. Israels korte konflikt med Gaza i det forgangne år har helt sikkert også påvirket EU-landenes beslutning. I lyset af Hamas’ stigende styrke, havde Abbas og PLO brug for en succesoplevelse. Derfor ønskede Europa formentlig at vise sin støtte til en politisk løsning, frem for den brutale vold som Hamas praktiserer. Så efter at Abbas har brugt næsten et årti på at rejse hele verden rundt, fik han endelig sin diplomatiske sejr i FN.
 
Israel står overfor en svær kamp når det kommer til støtte i Europa. Den israelske regering hæfter sig ved at den muslimske befolkning vokser i Europa, samtidig med at støtten til palæstinensernes sag er generelt stigende. Israel kom dog ikke med noget som helst alternativ til Abbas’ plan om at opgradere palæstinensernes status. Abbas udmanøvrerede simpelthen Netanyahu, mens den i Europa meget upopulære israelske udenrigsminister Lieberman siden er røget ud i kulden. Sidstnævnte gjorde intet forsøg på at styrke båndene med Israels ellers nære støtter i fx Berlin og Amsterdam. Israels fortsatte støtte til bosættelser på Vestbredden, og Abbas’ behov for en oprejsning, gjorde formentlig støtten fra Europa uundgåelig.
 
Men det må alligevel have været et slag i ansigtet for Netanyahu at kun 9 nationer valgte at stå side om side med Israel. Heriblandt USA, som Netanyahu har et anstrengt forhold til, samt Tjekkiet og Canada som de eneste andre væsentlige lande.
 
Forholdet mellem Israel og Europa må dermed siges at være ganske anstrengt. Tætte allierede så som Tyskland og Holland valgte ikke at gå med Israel. Siden annoncerede Israel at man ville bygge nye bosættelser på Vestbredden, hvilke gjorde at seks europæiske lande indkaldte israelske ambassadører til en samtale. Disse lande var Storbritannien, Frankrig, Sverige, Spanien, Italien og også Danmark, hvor Villy Søvndal også understregede at Danmark er stærkt imod den kurs Israel har udstukket. Israel har haft en samarbejdsaftale på handelsområdet med EU i mange år, som senest blev stadfæstet og udbygget i 2004. EU er Israels største aftager af varer, som svarer til lidt over en tredjedel af al Israels handel med udlandet. Dermed er Israel nærmest et de facto medlem af EU, når det kommer til handelssamarbejde. På trods af mange trusler fra EU på det seneste om det modsatte, så har EU ikke ændret på dette forhold. EU er også med i den såkaldte kvartet der forsøger at fremme en fredsløsning mellem Israel og palæstinenserne. Resten af kvartetten består af USA, Rusland og FN, dermed sagt hele verden.
 
Israel har på det politiske område et virkelig dårligt forhold til stort set hele Europa, men så længe EU ikke piller ved handelssamarbejdet, så spiller isolationen ingen rolle for Israels premierminister Benyamin Netanyahu. Denne bliver genvalgt om tre uger, så der bliver det spændende at se hvad EU så vil gøre?