Ehud Barak havde flere lyn i ærmet

29.08.2015
|
0 Comments
|
ISRAEL_1251808c

Så sad han der igen. I den varme stol midt i den bedste sendetid. Ehud Barak, tidligere ministerpræsident, Israels mest dekorerede soldat gennem tiderne og mangeårig forsvarsminister var igen tilbage på hele landets nethinde. Det var Channel 2, en af Israels nationale nyhedskanaler, der havde hevet den gamle cirkushest i studiet til talkshow fredag aften, hvor store dele af befolkningen plejer at se med. Barak var dog ikke mødt op på selve aftenen, da hans interview var båndet i forvejen. Alle medier, både nationalt og på verdensplan, refererede fra interviewet dagen efter. Barak havde endnu engang sendt et lyn af sted; ifølge den tidligere forsvarsminister gennem syv år, så havde Israel hele tre gange i nyere tid været klar til at angribe Irans atomprogram, men havde alle tre gange droppet aktionen i sidste øjeblik. En utrolig afsløring.

Ehud Barak er ikke længere en del af magtens allerinderste cirkler i Israel. Nogen ville kalde ham en afdanket politiker, der forsøger at gøre sig væsentlig endnu engang. Andre mener at man stadig skal lytte, når en mand der har befundet sig stort set hele sit liv i toppen af det israelske magthierarki, har noget på hjerte. Hans historie om mulige angreb på Iran lyder dog noget overdrevne? Skal vi virkelig tro på manden, der måske i virkeligheden blot forsøgte endnu et comeback til israelsk politik?

Allerede i 2010 var angrebet fra Israel på vej mod Iran. Regeringen under Netanyahu, som havde Barak som forsvarsminister var enige om et angreb, men eftersigende var det israelske militær imod dets egen regering. Den daværende øverste militære leder, Gabi Ashkenazi, vendte tommelfingeren nedad, da hæren ikke mente at man havde de tilstrækkelige ressourcer. Den kan vi da godt købe fra Barak, men skulle militæret virkelig gå i mod dets egen chef, altså regeringen?

Så blev det 2011 og Gabi Ashkenazi var fortid i militæret. Hans efterfølger Benny Gantz mente sagtens at Israel kunne levere et effektivt angreb mod det iranske atomprogram, men nu var der pludselig ikke længere enighed i regeringen. Ehud Barak og hans chef, Netanyahu, gik ind for et angreb, hvilket også var tilfældet for udenrigsminister Avigdor Lieberman. Nu var det juniorministre i regeringen der stillede sig i vejen, blandt andet den nuværende forsvarsminister Moshe Yaalon. Denne historie virker helt utrolig fra Baraks hånd, da intet tidligere i israelsk historie har vist at nogen i en israelsk regering har turdet gå imod den øverste top, ministerpræsidenten og hans udenrigs- og forsvarsminister. Endnu mere utroligt bliver det i 2012, da en planlagt fælles militærøvelse med amerikanerne ifølge Barak kommer i vejen for det israelske angreb på Iran.

Den nu 73-årige Ehud Barak (efternavnet betyder lyn på hebræisk), forlod israelsk politik tilbage i 2013, da han dengang ikke blev valgt med sit eget nystartede parti. Barak var Israels tiende ministerpræsident gennem tiderne, da han bestred den magtfulde post fra 1999 til 2001. Det gør ham samtidig til den seneste politiker der har beklædt posten og samtidig har repræsenteret det israelske ”Arbejderparti”. Det var ellers et parti der sad uafbrudt på posten som israelsk ministerpræsident fra landets fødsel i 1948 og helt frem til 1977.

Ehud Barak blev født i den jødiske kibbutz Mishmar HaSharon, seks år før staten Israel blev oprettet, midt under Anden Verdenskrig i 1942. Som 17-årig begyndte han hvad der skulle blive en mangeårig militærkarriere. Han steg gennem årene i graderne indenfor militæret og har deltaget i mange israelske militære aktioner og hemmelige operationer gennem tiderne. En gang var han med til at likvidere palæstinensiske terrorister i Beirut, forklædt som kvinde, mens han også deltog i den berømte Entebbe-aktion i Uganda. Alle i Israel kendte den militære legende Ehud Barak. Efter flere årtier i det israelske militær forlod Barak hæren som den mest dekorerede soldat i Israels historie i 1991.

Som så mange andre før og efter ham tog Barak vejen fra militæret ind i Israelsk politik. Han stillede op for Arbejderpartiet og nåede som formand for partiet det ypperste, da han blev valgt som israelsk ministerpræsident i 1999. Det var også et ganske ambitiøst valgprogram som Barak havde præsenteret for den israelske vælger, da han både ville skabe fred med palæstinenserne, fred med syrerne og trække alle israelske tropper ud af Libanon. Alt dette skulle ske under Baraks fire år som ministerpræsident. Så langt nåede han aldrig, da han allerede midtvejs i sin periode som leder måtte udskrive nyvalg i 2001. Barak havde med sin kontante og arrogante stil, noget der virkede i militæret men ikke i parlamentet, mistet sit flertal og måtte droppe sine storstilede planer. Det var kun tilbagetrækningen fra Libanon der lykkedes og kom i stand i 2000. Det var efter atten års uafbrudte israelske tilstedeværelse i Libanon siden 1982.
Barak var en snu politiker, men ikke vellidt i befolkningen. Han var arrogant og mente selv at han vidste alting meget bedre. Han var derimod vellidt som militær leder og det er hans strategiske evner der endnu engang kommer frem til overfladen. Bedst som man troede at han havde forladt israelsk politik tilbage i 2013, så var han pludselig tilbage på alles læber. Måske taler han sandt om de mislykkede planer om et angreb på Iran, men i virkeligheden var det blot et forsøg på at fremstille Netanyahu som en dårlig leder. En leder der ikke tør trumfe igennem og tage en svær beslutning. Som Avigdor Lieberman sagde efter Baraks interview; Begin snakkede ikke i flere år om at angribe, ligesom Netanyahu har gjort om Iran, han gjorde det bare dengang i mod Irak. Jeg troede vi havde hørt til det sidste fra Barak, men manden er tilbage.