Araberne indtager parlamentet i Israel

ShowImage.ashx

En af de mere overraskende tendenser i den igangværende israelske valgkamp er udsigten til at et nyt arabisk ”superparti” vil blive en mulig kommende magtfaktor i israelsk politik. Den direkte årsag til at partiet ”United Arab List” er opstået skal paradoksalt nok findes hos den nuværende israelske udenrigsminister, den højreorienterede høg Avigdor Lieberman, fra partiet ”Israel mit hjem”. Avigdor Lieberman har været en af bannerførerne for den valglovsændring, som den netop opløste israelske regering fik gennemført i løbet af sine to år ved magten siden 2013. Den israelske spærregrænse for at komme ind i parlamentet har i mange år ligesom i Danmark ligget på 2% af stemmerne. Dette har betydet at flere mindre partier har fået plads i parlamentet Knesset, ofte med de minimale påkrævede to mandater. Dette var fx tilfældet efter valget i 2013 for det engang så store midterparti Kadima. Lieberman ville gerne dæmme op for alle disse småpartier, som også inkluderede en række mindre arabiske lister. Lieberman mente at man ved at sætte spærregrænsen op til 4% dermed kunne eliminere de mange små partier, og at de store partier ville blive styrket og samtidig ville få nemmere ved at regere med større politisk flertal. Lieberman fik held til at gennemføre sin lovændring, men kompromiset som endte med at blive stemt igennem var en spærregrænse på 3,25% af stemmerne for at komme i det israelske parlament.

Lieberman og andre havde ikke regnet med at de tre nuværende arabiske partier i det israelske parlament, for at undgå muligheden for elimination fra parlamentet, i stedet har valgt at slå sig sammen til ét stort parti. De seneste meningsmålinger viser, at dette nye arabiske parti vil få op mod 12 mandater i det israelske parlament ved det kommende valg om en måned, hvilket vil gøre det til det fjerdestørste parti Israel. Kun Arbejderpartiet/Hatnua, Likud og Naftali Bennets nationalreligiøse parti, ”Mit Jødiske Hjem”, står til at få flere stemmer.

Lige siden staten Israels oprettelse i 1948 og det første parlamentsvalg i 1949 har der været arabiske partier der stillede op til israelske parlamentsvalg. Som følge af den israelske uafhængighedskrig og den fortsatte tilstedeværelse af en ny israelsk stat, så opstod der pludselig et stort arabisk mindretal i Israel, som hurtigt fik statsborgerskab og stemmeret. Efter krigen i 1967 har de mange palæstinensere på Vestbredden ikke fået stemmeret i Israel, hvilket også gælder for mange arabere bosiddende i det østlige Jerusalem. De første arabiske partier var små satellitpartier for det store israelske Arbejderparti. Stort set alle arabere stemte på disse små satellitpartier, der enten støttede op om den israelske regering eller kastede deres stemme på det israelske kommunistparti. Siden har araberne dog dannet sig deres egne partier og i det daværende israelske parlamentsvalg kom tre deciderede arabiske partier ind i parlamentet, ”Raam Ta’al”, ”Hadash” og ”Balad”.

Raam Taal er en sammenslutning af listerne Raam og Taal. I det netop opløste parlament havde man kun tre mandater i Knesset. Raam blev stiftet tilbage i 1996 og har siden 2006 stillet op som en fælles liste sammen med resterne af partiet Taal, stiftet af Ahmad Tibi. Partiet støtter en to-statsløsning på Israel/Palæstina-konflikten og henter fortrinsvis sine stemmer hos religiøse arabere og blandt mange beduiner i Israel. Sidstnævnte havde også for flere årtier siden sit eget parti, men siden har man valgt at stemme langt mere spredt. Sjovt nok er partiet Hadash hvad der i dag udgør resterne af kommunistpartiet i Israel. Partiet har eksisteret i sin nuværende form siden 1977 og havde fire mandater i det forrige parlament. Partiet har både jødiske og arabiske medlemmer og går ind for en rømning af samtlige bosættelser og støttes blandt andet af den kendte israelske venstrefløjspolitiker, Uri Avnery. Endelig er der partiet Balad, som blev stiftet i 1995. Partiet havde blot tre mandater i det forgangen parlament og kæmper også for bedre rettigheder for arabere i Israel, mens man også støtter en to-statsløsning. Partiet er mest kendt i de senere år for dets kvindelige parlamentsmedlem. Haneen Zoabi, der blev den første arabiske kvinde valgt til det israelske parlament fra et arabisk parti, tilbage i 2009. Kendt er hun dog også for at have været om bord på skibet ”Mavi Marmara” i 2010, der siden ledte til en såkaldte ”flotilla-krise” mellem Israel og Tyrkiet. Flere israelske politikere ville have Zoabi ekskluderet fra parlamentet efter denne episode, men blandt andet den nuværende israelske præsident, Reuven Rivlin fra Likud, stemte dengang for hendes forbliven og henviste til Zoabis ytringsfrihed.

Til sammen havde de arabiske partier altså kun 10 mandater efter det seneste valg i 2013. Med fare for at ryge ud af parlamentet til det kommende valg i marts efter den nye spærregrænse, så har de tre arabiske partier til alles forbløffelse valgt at slå sig sammen til ét stort parti. Selv om man kan blive enige om mange ting, så har de tre arabiske partier historisk også haft mange modsætninger, så ingen havde regnet med at det ville lykkes dem at finde sammen. En blandet skare af kommunister, religiøse og nationalister skal prøve at finde fælles fodslag. Ikke desto mindre er det netop hvad der er sket og som sagt står man til fremgang som en samlet enhed, med op mod 12 mulige mandater.

Arabere udgør ca. 20% af den israelske befolkning på otte millioner indbyggere. Alle store israelske partier har arabere på deres kandidatliste og arabisk er den dag i dag stadig officielt sprog i Israel sidestillet med hebræisk. Indtil videre har antallet af arabere i Israel ikke svaret overens med antal medlemmer af det israelske parlament. Som sagt kan mange arabere i det østlige Jerusalem ikke stemme, mens mange af dem der kan ikke gider. Ved det seneste valg i 2013 stemte 56% af de stemmeberettigede arabere, mens hele 70% af de stemmeberettigede jøder valgte at bruge deres stemme. Det ser dog ud til at den megen ”hype” der er opstået om den samlede arabiske liste gør, at mange flere arabere vil bruge deres stemme ved det kommende valg i marts 2015.

Mange er allerede begyndt at tale om en mulig gentagelse af valget i Israel tilbage i 1992. Dengang lykkedes det Arbejderpartiet og Yitzhak Rabin at generobre magten fra højrefløjen. Sejren blev blandt andet sikret ved at de arabiske partier udgjorde det parlamentariske grundlag for Rabin. Dette ledte til de historiske Oslo-forhandlinger, så måske kunne noget lignende være under opsejling? De arabiske partiet har traditionelt set aldrig villet indgå i en regering, men at sikre et politisk flertal kan igen komme på tale. Spørgsmålet er dog om Arbejderpartiet og dets nye søsterparti ”Hatnua” og dets nuværende ledere Yitzhak Herzog og Tzipi Livni tør sætte deres lid til en blandet skare af arabiske politikere, som man ikke ved hvor man har i flere andre politiske spørgsmål. Det kan dog vise sig at det netop er de arabiske mandater som Herzog og Livni mangler for at kunne lykkedes med deres plan om at vælte Netanyahu og højrefløjen.

Og hvad med Avigdor Lieberman? Han kan meget vel ende med at blive ramt af hans egen forhøjede spærregrænse, da hans eget parti i meningsmålingerne kæmper med overhovedet at blive valgt denne gang. Det lader til at han lige klarer den, men han kan blive sat uden for politisk indflydelse. Dette havde han nok ikke regnet med og da slet ikke at han skulle blive sat til vægs af et nyt arabisk superparti.