Alliancerne dannes og valgkampen er i fuld gang

images-1

Historierne popper op hele tiden om Israel. På de europæiske breddegrader er det i øjeblikket historien om, at de europæiske parlamenter i disse måneder har travlt med at anerkende staten Palæstina. Sverige er det eneste land der har taget skridtet fuldt ud, mens Storbritannien, Frankrig, Belgien og Spanien har vedtaget henstillingserklæringer i deres parlament. Portugal og Irland skulle også være på vej. Danmark havde også i den forgangne uge spørgsmålet på dagsordenen i Folketinget, men Danmarks parlament stemte forslaget om at anerkende Israel ned. I selve Israel var ugens store historie, at den palæstinensiske minister, Ziad Abu Ein, døde efter sammenstød med israelsk militærpoliti. Dødsårsagen er endnu ikke kendt, men palæstinensiske kilder mener at der var tale om et israelsk drab, mens den israelske dom lyder på hjertestop. I hvert fald er forholdet mellem Israel og palæstinenserne blevet om muligt endnu dårligere end det er tilfældet på nuværende tidspunkt. Palæstinenserne har endda truet med at afbryde det sikkerhedsmæssige samarbejde med Israel på Vestbredden.

Det er dog stadig det kommende israelske valg der løber med flest af overskrifterne i de israelske medier, som er ved at kamme over med meningsmålinger, analyser og megen anden spekulation. Man må dog også sige at politikerne i Israel giver skribenterne nok at skrive om.

Ugens mest opsigtsvækkende nyhed var, at Tzipi Livni har slået pjalterne sammen med Arbejderpartiets leder Isaac Herzog. Den tidligere udenrigsminister Livni stiller dermed op for sit fjerde parti i hendes karriere. Hun har været på noget af en rejse, da hun startede som medlem af Likud, blev Ariel Sharons discipel i Kadima, et parti hun var med til at køre i sænk og senest dannede partiet Hatnua ved valget i 2013. Livni er hende som alle elsker i vesten, da hun siger alle de ting som amerikanerne og europæerne gerne vil høre. Som den eneste satsede hun på Israel/Palæstina-konflikten ved det seneste valg, noget der blot gav hendes ”bevægelse” 6 mandater. Alligevel brød hun sit valgløfte om ikke at samarbejde med Netanyahu og blev en del af hans regering som justitsminister. Hun stod til at ryge helt ud af parlamentet Knesset ved det kommende valg i 2015, men ved at gå sammen med Herzog og Arbejderpartiet kan hun måske blive Israels blot anden kvindelige premierminister gennem tiderne. Herzog og Livnis samarbejde ser ud til at tiltrække mange stemmer og de to ledere har annonceret at man vil få to år hver som premierminister, hvis vælgerne sætter Netanyahu fra bestillingen.

Og netop Benjamin Netanyahu ser ud til at få det ganske hedt i den kommende valgkamp. Den siddende premierminister mener da også allerede, at medierne i Israel udsætter ham for en hetz, da alle skriver om hvordan det skal lykkes for de andre partier at få mandater nok til at gøre en ende på ”Kong Bibis” regeringsperiode. Moshe Kahlon lignede fx en sikker allieret for Netanyahu, men den nye mand på den politiske scene har chokeret højrefløjen ved at meddele at det ikke er en selvfølge at han peger på sin tidligere partileder som premierminister. Moshe Kahlon har tidligere været en ganske populær kommunikationsminister i Israel og har i denne uge annonceret, at hans nye parti skal hedde ”Kulanu”, hvilket betyder ”Os alle sammen”. Indtil videre har Kahlon intet program og ingen andre politikere på sin liste. Det behøver man dog ikke at have i Israel, hvor Kahlon på sit glatte ansigt allerede ser ud til at anskaffe sig mindst 10 mandater. Seneste meldinger går på at den tidligere israelske ambassadør i USA, historikeren Michael Oren er med på hans hold.

I den netop opløste regering havde Netanyahu både Yair Lapid fra partiet ”Yesh Atid” og Avigdor Lieberman fra partiet ”Yisrael Beiteinu” med i sin koalition. Disse partier flygter dog også væk fra Netanyahu. Yair Lapid var alle israeleres kæledægge ved det seneste valg, hvor den tidligere tv-vært og journalist tordnede ind i parlamentet med sit nye parti. Med løfter til middelklassen om bedre vilkår sikrede han sig hele 19 mandater. Siden har han som finansminister mister megen popularitet og ser ud til at få sine mandater halveret. Lapid prøver derfor på at løfte sin popularitet og lave en alliance med Moshe Kahlon, som besidder den samme friskhedsfaktor som Lapid selv havde for blot to år siden. Kahlon har dog foreløbig afvist tilnærmelserne. Lapid har eftersigende også forsøgt at charmere sig ind hos Avigdor Lieberman, da sidstnævnte også kæmper med populariteten. Den i omverdenen så upopulære udenrigsminister har den store russisktalende befolkning i Israel som sin primære vælgerbase, men hans stjerne er mindre end den tidligere har været.

Det lader til at Netanyahu skal sætte sin lid til sin gamle stabschef, Naftali Bennet, hvis nationalreligiøse parti ”HaBayit Yehudi” står stærkt hos vælgerne. Ved det seneste vaæg fik Bennet 12 mandater som han vekslede til en plads i regeringen. Han blev selv økonomiminister. Sammen med Bennet og de religiøse partier kan Netanyahu formentlig stadig danne et flertal, men fx kæmper partuet Shas med interne stridigheder. Partiets to ledere, Arieh Deri og Eli Yishai, kan ikke enes om den politiske linje og taler om at gå hver til sit. Det vil koste når regnskabet skal gøres op til marts. Netanyahu er stadig manden man skal slå, men konkurrenterne rører i den grad på sig.